Nyhedsbrev for oktober 2020
Der er blevet lavet kloak ud for Hyrdevangen 52-54. Afløbet fra faldstammen var faldet sammen, så der kom vand ind i kælderen. Og så har vi fået lavet fine nye blomsterkummer ved indkørslen til garagerne
Og der er ved at blive etableret flere cykelstativer på bagsiden af garagen mod Hyrdevangen. Vi opfordrer til at stille cykler i stativerne ikke udenfor, og til at legetøj ikke står der og optager plads.
Der vil snart komme gang i en cykeloprydning, da vi kan se der står mange cykler/barnevogne som ikke bliver brugt, mere herom senere
De nye opgangsdøre påbegyndes i uge 42 i 13 A & B. Der er kommet nye regler, så der kommer ekstra sikkerhedsmekanismer på.
Derudover har vi opdaget at der er flere som fremlejer deres lejligheder ud ulovligt. Vi har advokat på flere sager, og det er noget vi fremadrettet vil have fokus på.
Generalforsamling er planlagt til 29. oktober 2020 på Efterslægten. Men som forsamlingsforbuddet er nu vil det ikke være muligt at afholde.
Vi afventer og ser om det skulle blive hævet, så vi kan afholde vores generalforsamling.
/ Bestyrelsen